Nettips.dk Websted
Forum start Forum start > Tips til... > Spil - generelt
  Aktive emner Aktive emner RSS Feed - Potter and the Half-Blood Prince
  FAQ FAQ  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Potter and the Half-Blood Prince

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Admin Se drop down
Staff
Staff
Avatar

Medlem siden: 14 Okt 2007
Sted: Sydfyn
Status: Offline
Point: 3626
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Admin Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Potter and the Half-Blood Prince
    Sendt: 22 Apr 2008 kl. 23:04

EA’s Casual Entertainment Label og Warner Bros. Interactive Entertainment annoncerede i dag, at Harry Potter and the Half-Blood Prince™-spillet er under udvikling. Spillet vil udkomme senere på året sideløbende med verdenspremieren på Warner Bros. Pictures film baseret på J.K. Rowling’s sjette Harry Potter-bog. 

“Vi tror på, at Harry Potter and the Half-Blood Prince –spillet vil markere en milepæl for de filmbaserede computerspil,” sagde Harvey Elliott, leder af EA’s britiske studie, hvor Harry Potter - spilserien har hjemme. “Ved at bygge videre på de tekniske fremskridt fra de tidligere spil i serien med særligt fokus på Nintendo’s WiiTM unikke styring, vil holdet bag spillet, i tæt samarbejde med filmfolkene, skabe en fængende, interaktiv oplevelse, som genskaber historie, action, spænding og ikke mindst underholdningen fra filmen. ”

I Harry Potter and the Half-Blood Prince, er Voldemort i gang med at stramme grebet om både mugglere og troldmænd, og Hogwarts er ikke længere den sikre fæstning, den en gang var. Harry har en mistanke om, at farerne er rykket indenfor slottets mure, men Dumbledore er mere interesseret i at forberede sin lærling på det endelige slag, som den gamle troldmand ved hastigt nærmer sig. Sammen arbejder de på at finde nøglen, der kan være med til at nedbryde Voldemorts magiske forsvar, og derfor rekrutterer Dumbledore hans gamle ven og kollega, den velinformerede og intetanende professor Horatio Schnobbevom, som Dumbledore tror, er i besiddelse af livsvigtige oplysninger. I mellemtiden er de studerende under angreb af en hidtil ukendt ‘fjende’, da teenage-hormonerne begynder at rumstere. Harry føler sig mere og mere tiltrukket af Ginny, men det samme gør Dean Thomas. Lavender Brown har besluttet sig for, at Ron er den eneste ene for hende. Og så er der Hermione, der ulmer af jalousi men er fast besluttet på ikke at afsløre sine følelser. Og mens romancerne blomstrer holder én elev lav profil, mens han arbejder på at sætte sig eget, dystre præg på historien. Så nok er der kærlighed i luften, men tragedierne lurer lige om hjørnet, og Hogwarts bliver aldrig det samme igen.

 
Harry Potter and the Half-Blood Prince, som er under udvikling hos EA Bright Light Studio, holdet bag rækken af succesfulde Harry Potter-spil, vil efter planen udkomme sideløbende med biograffilmens premiere og vil være tilgængelig til Wii, PLAYSTATION®3, Xbox 360™, PlayStation®2, PSP® (PlayStation®Portable), Nintendo DS, Windows PC, Macintosh og mobiltelefoner.
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum tilladelser Se drop down

Forum Software by Web Wiz Forums® version 11.10
Copyright ©2001-2017 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.047 sekunder.