Ubuntu - hmm...

Efter et stykke tid uden Ubuntu har jeg netop installeret systemet på en ældre Acer bærbar. Selve installationen forløb udmærket, da jeg først fik skrabet godt 4-5 GB plads sammen til Ubuntuen. Herefter fulgte jeg installationsguiden, og alt er forløbet godt: den har fundet diverse hardware og selv mit antikke trådløse netværkskort, som stikkes ind i siden på Aceren blev fundet. Respekt!

Log ind går som en mis, og det er ikke spor svært at deaktivere denne lidt besværlige proces.

Ubuntu er et brugervenligt styresystem, som sagtens matcher lignende systemer, fx Windows XP eller Windows Vista. Man skal vænne sig til at startmenuen nu sidder foroven, og at ”Vis skrivebords-knappen” sidder dér, hvor Startknappen fra XP og Vista sidder…

Ubuntu har alle de funktionalitetet, som Microsoft også byder på, og brugerfladen kan der ikke peges fingre ad. Alt er godt – eller næsten alt, for der er stadig sager, som en Windowsmand har svært ved at hitte ud af.

Installation af Flash
Efter fem minutters surfen i Ubuntus præinstallerede Firefox fandt jeg ud af, at noget manglede: Flash. Via indbyggede links fandt jeg frem til hvor jeg kunne downloade Flash til Linux, og her gav den mig tre (3) forskellige muligheder. Jeg valgte den første og opdagede at filen lå på mit skrivebord. Jeg dobbeltklikkede filen, som jeg plejer, når ting er downloadet, men da det var en pakket fil, skulle den først pakkes ud. Det gjorde jeg så, og den lagde sig da også pænt på skrivebordet. Nam nam: jeg dobbeltklikkede nu den udpakkede fil. Desværre: filen understøttede ikke mit system.

Hmmm…. Retur til Flash-siden, hvor filerne lå til frit download. Ok! Jeg forsøger en tar.gz-fil. Det var bedre. Samme procedure, samme rækkefølge und alles og endelig virkede Flash atter i min browser. Man bliver stolt når man får tingene til at virke…

Næste udfordring: jeg hører en del musik, så jeg måtte have styr på MP3-delen i Ubuntu. Jeg downloadede en gratis sang fra det danske band Tigerbabys hjemmeside. Ingen problemer. Nummeret lå trygt på mit Skrivebord. Et dobbeltklik på MP3-filen – et program startede op – og fortalte at det var et ugyldigt lydformat! Hrmpf… Tilbage til Google. En søgning på Mp3 Ubuntu blev iværksat, og efter en del forskellige forslag, hvor jeg downloadede to programmer – som ikke virkede – lykkedes det med en gammel kending, VLC, som jo primært er en videoafspiller. Skidt nu med det. Musikken spiller. Bojsen er tilfreds.

Næste udfordring: jeg bestyrer nogle hjemmesider, som er opbygget i CMS-løsninger, så man redigerer direkte i hjemmesiden på nettet. Man er altså uafhængig af deciderede webprogrammer. Problemet med sådanne CMS’er er blot ofte, at de kræver en Internet Explorer – browseren fra Microsoft. Det ligger jo ligesom ikke i en Linux-distibution, så jeg mente, at der var noget der hed Wine. Det gør der også. Med Wine i Ubuntu har du mulighed for at afvikle Windowsprogrammer. Så jeg gik straks i gang med at installere Wine i Ubuntu. Eller rettere: forsøgte på det…

Diverse hjemmesider hjalp mig på grundigste vis at installere Wine. Problemet er blot, at jeg åbenbart er for dum til det, for Wine er endnu ikke installeret på Ubuntuen. Jeg arbejdede intenst på sagen i en times tid lørdag aften, hvor familien var gået til køjs, for så havde jeg jo ro til at ordne den lille sag. Men det giver bagslag at være Windows-mand, for hvor meget forstand har jeg på Terminal-arbejde.
Flere hjemmesider gav mig tekststumper, som skulle kopieres og herefter indsættes i den indbyggede terminal-klient i Ubuntu, som på visse områder minder mig om den skræmmende DOS-editor i Windows. Gys. Skræk. Gru.

Nu har jeg i adskillige forsøg prøvet at kopiere tekst fra det ene sted til det andet, men det virker stadig ikke. På et tidspunkt registrerede terminalen ikke, når jeg indtastede mit password, og her gik der så 15-20 minutter med at finde ud af hvorfor den så ikke gør det. Google er min ven.

Jeg har gjort som flinke folk på nettet beskriver. Jeg har forsøgt at gøre som en engelsk supportside fortalte, og da det ikke virkede opsøgte jeg et dansk websted, som også stillede venlig hjælp til rådighed i form af en velfunderet artikel om Wine-sagen. Jeg har gjort som alle har skrevet: det virker stadig ikke. Og det er sføli fordi jeg er dum.

Dette indlæg er ikke et indlæg, der råber efter hjælp. Det er slet ikke formålet. Formålet er at beskrive hvorfor, der sandsynligvis stadig er mange, som ikke bruger Ubuntu eller andre Linux-distroer. Fordi de simpelthen stadig mangler et skridt i en eller anden form for ensretning, hvor brugervenligheden får et nøk mere opad (i et dansk forum læste jeg en kritik af Ubuntu, fordi det var for brugervenligt…). Hvorfor skal det være så svært at installere programmer, som ikke er en del af den ellers fremragende Tilføj/fjern programmer-del i Ubuntu?

Og når Ubuntu roses for sikkerheden: hvordan kan jeg være sikker på ikke at blive taget ved næsen, når jeg kopierer den ene tekststump efter den anden ind i Terminalen? Når det gøres, sker der en hulens masse ting i editoren, og man kan blot se at det ene spændende element efter det andet bliver pakket ud og lagt ind på harddisken. I teorien kunne en kedelig type lave en fantastisk beskrivelse af hvordan man installerer en flødebollemaskine i Ubuntu, mens han i realiteten anviser hvordan jeg åbner op for samtlige trojanske heste i Cyberspace.

Ubuntu er et fantastisk styresystem, og det virker aldeles fremragende efter hensigten. Men for almindelige Windows-brugere er det altså stadig et styresystem, som man skal vænne sig til, inden man bare kaster sig ud i det.

Og mit CMS-problem? Jeg løste det ved at installere Opera-browseren. Selv om Opera fortalte, at det ikke magtede min CMS, gjorde den det alligevel :-)