"Håbet" som lydbog gratis

I den opgang, hvor jeg boede før, flyttede en ung slægtning til Peter von Scholten ind. Jeg spurgte hende til dette slægtskab, og det bekræftede hun, og det syntes jeg, hun kunne være stolt af.

Ellers er der intet at være stolt af for os danskere i denne sørgelige historie. At nævnte roman hedder "Haabet" synes mig en udsøgt sarkasme.

Fra linket Peter von Scholten - Wikipedia, den frie encyklopædi:

"I 1848 gjorde slaverne på Sankt Croix oprør, hvilket fik Peter von Scholten til på eget initiativ og med hans egne ord "for at undgå megen blodsudgydelse" med øjeblikkelig virkning at proklamere frigivelsen af alle slaver. Han fik et nervesammenbrud, og på dagen den 14. juli 1848 (om natten) nøjagtig 21 år efter hans ankomst som generalguvernør forlod han Vestindien for bestandig.

I liberale kredse med dagbladet Fædrelandet i spidsen kritiseredes Peter von Scholten for "vaklen og fejhed" i forbindelse med slavefrigørelsen, og ministeriet stævnede ham for embedsforsømmelse. Den nedsatte kommissionsdomstol dømte ham til at have sit embede forbrudt med fortabelse af retten til pension. Scholten appellerede til Højesteret, og denne frifandt ham enstemmigt."

Absolut en film, der er værd at se, Barsko

Og tænke over..

Næh, skulle nogle undskylde, måtte det vel være dem, som forbrød sig dengang og ikke nutidigt levende mennesker, som af en eller anden grund kan kalde sig danskere.

Jeg skal vel heller ikke undskylde, at naboens lømmel gik over for rødt lys for 2 timer siden uden at se sig for og hverken vil indrømme eller undskylde det, selv om en cyklist på 40 år blev forskrækket, faldt af cyklen og nu sidder på Pub53 med skrammer på ballerne og drikker sig mod til at komme på cyklen igen (hm.. her skal vist stå et spørgsmålstegn). Gu vil jeg ej!

Mææn, jeg ville da gerne give den stakkels cyklist en genstand til, hvis ikke han allerede havde fået rigeligt og kunne holde sin kæft, for nu har han kværnet om den "frygtelige ulykke" i samtlige 120 minutter, som de 2 timer har varet fra han kom ind og råbte og skreg.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg ikke har den store medlidennhed med ham. Det har jeg til gengæld med efterkommerne af de slaver, der stadig må lide under den behandling deres forfædre fik i sin tid. Men det er ikke min eller andre nulevende danskeres skyld.

Skulle jeg være så heldig at møde naboens lømmel, vil han dog få en moralpræken, der først slutter, når han dør af kedsomhed eller har sagt undskyld.