Nettips.dk Hjemmeside
Forum start Forum start > Tips til... > Windows
  Nye indlæg Nye indlæg RSS Feed - Hvilken browser vælger du?
  Alm. spørgsmål Alm. spørgsmål  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Hvilken browser vælger du?

 Besvar Besvar
Forfatter
Besked
Admin Se dropdown menu
Staff
Staff
Avatar

Oprettet: 14 Okt 2007
Sted: Sydfyn
Status: Offline
Point: 4120
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Admin Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Emne: Hvilken browser vælger du?
    Sendt: 05 Mar 2010 kl. 09:17
Pressemeddelelse

Danske Internet Explorer-brugere skal tage stilling til valg af browser

Frem til den 27. april bliver danske brugere af Internet Explorer bedt om at vælge, hvilken browser de vil anvende i fremtiden. Valget skyldes en aftale mellem EU og Microsoft, der betyder, at Microsoft præsenterer alternativer til Internet Explorer.

Hidtil har pc-ejere kunnet gå på nettet ved hjælp af Microsofts browser Internet Explorer, som har været præinstalleret på Windows-pc’er. Men et forlig mellem EU og Microsoft betyder nu, at alle, der har Internet Explorer som standard-browser, skal tage stilling til, om de fortsat vil bruge programmet eller vælge et andet. Hos Microsoft er man spændt på, hvordan danskerne vil reagere på forespørgslen.

”En del danskere vil sikkert blive forvirrede og have svært ved at gennemskue årsagen til browservalget. Vi ved fra tidligere, at mange pc-brugere ikke en gang ved, hvad en browser er, og det er jo ikke det bedste udgangspunkt for at foretage et valg. Derfor skruer vi op for en massiv kundeservice om browservalget både på nettet og via vores dansktalende telefonsupport,” siger Mortimer Liebman, der er divisionschef for Windows i Danmark.

Forventet tilvænningsperiode
Brugere der vælger en ny browser, må forvente en tilvænningsperiode, da de forskellige browsere ikke fungerer ens — fx i forhold til netbankerne. I Nordea er man forberedt på et eventuelt øget pres på supporten som følge af browservalget:

”Vi forestiller os, at der kan opstå en del forvirring, hvis vores kunder kommer til at vælge en anden browser end den, de plejer at bruge. Derfor har vi informeret vores support, så de kan hjælpe kunderne tilbage til den vante indgang til internettet,” siger Philippe Roy, sikkerhedsansvarlig for Nordeas netbank.

Opdatering inden udgangen af april
De danske internet-brugere, der har Internet Explorer som standard, vil inden 27. april modtage en opdatering fra Microsoft. Opdateringen vil vise et vindue med de fem mest populære browsere, som brugerne skal vælge mellem. Hvis man ønsker at fortsætte som før, skal man klikke på Internet Explorer. Hvis man vælger at installere en alternativ browser, bliver denne brugerens standard-browser, og det vil give en anderledes oplevelse af internettet.

Microsoft glæder sig
Hos Microsoft ser man med sindsro frem mod brugernes dom — og glæder sig til at dreje fokus væk fra EU og hen på produktkvaliteten:

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Internet Explorer 8 er blandt de bedste browsere på markedet. Den er skabt med fokus på sikkerhed, anvendelighed og med brugerens privatliv i centrum. Derfor vil vi naturligvis råde vores brugere til at vælge Internet Explorer, så de kan fortsætte med det produkt, de kender og er vant til. Men uanset hvad ser jeg frem til, at vi nu en gang for alle får afsluttet snakken om dominans på området og lader produktkvalitet og brugerglæde stå alene,” siger Mortimer Liebman, divisionschef for Windows i Danmark.

Læs mere om hvordan valget af browser foregår på http://windows.microsoft.com/da-dk/windows/what-is-the-browser-choice-update 

Redigeret af Admin - 05 Mar 2010 kl. 09:18
Til top
El Barsko Se dropdown menu
Entusiastisk
Entusiastisk
Avatar

Oprettet: 02 Dec 2007
Sted: Slangerup
Status: Offline
Point: 35141
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér El Barsko Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 05 Mar 2010 kl. 11:01

 

Hvis man skulle være skeptisk over denne udtalelse, fra Microsoft:  

Citat:

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Internet Explorer 8 er blandt de bedste browsere på markedet.

Den er skabt med fokus på sikkerhed, anvendelighed og med brugerens privatliv i centrum.

 
Kunne man jo sammenholden den med Stjernehackeren Charlie Millers

udtalelse, i denne tråd:

http://www.nettipsforum.dk/stjernehacker-frygter-win7_topic12361.html

Venlig hilsen El Barsko

Optimisten er ofte lige så forkert på den, som pessimisten...

men han har det sjovere.
Til top
Guests Se dropdown menu
Guest Group
Guest Group
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Tak (0) Tak(0)   Citér Guests Citér  BesvarSvar Direkte link til dette indlæg Sendt: 05 Mar 2010 kl. 11:05
Da jeg opdagede at opdateringen var på vej ændrede jeg standardbrowser, så jeg fik lov til at se menuen.....
Til top
 Besvar Besvar
  Del emne   

Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd.

Denne side blev genereret på 0.188 sekunder.