Print side | Luk vindue

Censur

Udskrevet fra: Nettips.dk
Kategori: Andet
Forumnavn: Alt muligt
Forumbeskrivelse: Alt mellem himmel og jord. Ordet er frit. Det kræver dog en ordentlig tone, ikke?
Web-adresse: https://www.nettipsforum.dk/forum_posts.asp?TID=35757
Udskrevet den: 28 Mar 2024 kl. 18:36
Version: Web Wiz Forums 12.04 - http://www.webwizforums.com


Emne: Censur
Skrevet af: Prutterhunden
Emne: Censur
Skrevet den: 11 Aug 2018 kl. 14:50
At indføre censur overfor den frie presse og den frie meningsdannelse er et de mange tiltag, diktatorer har benyttet sig af til alle tider og stadig benytter sig af. Andre tiltag er indoktrinering, ekstrem nationalisme, fjendebilleder og at maksimere hadet mod andre kulturer og folkeslag (xenofobi) - for nu blot at nævne et par stykker.

Det kan undre, at så mange glemmer historien om, hvad den slags skæbnesvangre tiltag med konsekvent og indiskutabel logik uvægerligt førte til, men det ligger åbenbart i den menneskelige natur at fortrænge den ubehagelige fortid og erstatte den med "de gode gamle dage", "det sker aldrig igen", "aldrig mere krig", osv.

Nogle påstår at Gud skabte mennesket i sit eget billede, men måske han var sindssyg i gerningsøjeblikket og derfor må tilgives?

Man kan sige, at historien går i ring, men den går nok snarere i en opadgående spiral, idet diktatorer til stadighed får nye teknologier, der er langt mere effektive end fx "de gode gamle dages" stenøkser. Nutidens diktatorer er derfor langt mere farlige.

Jeg vil naturligvis ikke påstå, at historien gentager sig i dag, hvor vi endelig står på tærsklen til euforisk lykkelige tider, der vil vare i mindst 1000 år, men læs nu alligevel denne artikel:

http://nyheder.tv2.dk/udland/2018-08-11-aviser-goer-klar-til-en-koordineret-indsats-mod-trump" rel="nofollow - Aviser gør klar til en koordineret indsats mod Trump - TV 2

-------------
PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

http://www.nettipsforum.dk/topic20485_post127616.html" rel="nofollow - Nettips Brugervejledning



Svar:
Skrevet af: Netsurferen2
Skrevet den: 12 Aug 2018 kl. 09:52
spørgsmålet er nu mere: er det den frie presse !
personligt syntes jeg, at de store nyhedsmedier er styret (økonomi, politisk, populisme)


-------------
HUSK: den mest udbredte fejl er, fejl40 ;-)
Windows 10 Home 64-bit
https://www.avast.com/da-dk/free-antivirus-download" rel="nofollow - Avast


Skrevet af: Prutterhunden
Skrevet den: 12 Aug 2018 kl. 14:32
Man kan og skal til enhver tid stille spørgsmålet om, hvor fri den frie presse i virkeligheden er. At noget af pressen er styret af økonomi, politik og populisme osv. er utvivlsom rigtigt. Men det skal vel ikke afholde hverken pressefolk eller os andre fra at råbe vagt i gevær, når magthavere åbenlyst søger at ensrette pressen totalt.

Hverken Danmark, USA og andre såkaldt frie demokratiske lande kan vel sammenlignes med fx Nordkorea og den totale ensretning, der hersker der? Der er forskel på både-og og enten-eller fri presse.

I Danmark har vi en presse med forskellige politiske farver og tilknytning til diverse politiske partier. Det skulle vi vel nødig miste? Bl.a. i vort Nettips Forum, som må regnes for en del af pressen, omend en lille del, er det stadig tilladt at have forskellige holdninger til politik. Det synes jeg, vi bør sætte stor pris på.

I USA er der stadig en presse, som har lov til at være pro- eller anti-Trump. Det er vel ikke helt ligegyldigt, eller er det?

At sidde apatisk med hænderne i skødet uden at protestere kan kun føre til, at magthaverne får frie hænder til at gøre, hvad de vil.

At forsvare vore demokratiske rettigheder som fx ytringsfrihed synes mig uendeligt meget vigtigere end blot at stille spørgsmål. Mister vi disse rettigheder, er det også slut med at stille spørgsmål, som ikke behager magthaverne.


-------------
PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

http://www.nettipsforum.dk/topic20485_post127616.html" rel="nofollow - Nettips Brugervejledning


Skrevet af: Netsurferen2
Skrevet den: 12 Aug 2018 kl. 19:57
bare folk husker: ytringsfrihed, dog under ansvar for domstolene.
jeg er sikker på, at folk vil forsvare vore demokratiske rettigheder, når det bliver nødvendigt


-------------
HUSK: den mest udbredte fejl er, fejl40 ;-)
Windows 10 Home 64-bit
https://www.avast.com/da-dk/free-antivirus-download" rel="nofollow - Avast


Skrevet af: Prutterhunden
Skrevet den: 13 Aug 2018 kl. 13:35
"ytringsfrihed, dog under ansvar for domstolene", kan jeg i princippet ikke argumentere imod, da vi jo alle skal overholde de love, der gælder i vort land. Det er dog en noget elastisk formulering, der kan strækkes efter behag. Behager det magthaverne skridt for skridt at stramme lovene vedrørende vores ytringsfrihed, kan den til sidst ende med at være ikke-eksisterede.

Man kunne for eksempel tænke sig, at love og paragraffer om majestætsfornærmelse kunne udvides til ikke kun at omhandle vor majestæt, men også regering, offentlig forvaltning osv., hvorefter enhver ytring, der kunne fornærme regering osv. ville få meget trange kår, da kun regering osv. skulle fortolke, hvad de blev fornærmet af. I så fald ville vi få nordkoreanske tilstande, hvor ingen turde ytre sig negativt om regering osv.

Men nu er det jo ikke først og fremmest lille Danmark, jeg tænker på, hvilket burde fremgå af linket. Som danskere bør vi dog holde øje med udviklingen i andre lande. Det er naivt at tro, at udviklingen i andre lande ikke kan påvirke ens eget land. Udviklingen i nazityskland i 30'erne fik afgørende betydning for Danmark og mange andre lande. Historien har med al tydelighed vist, at statskup, revolutioner, borgerkrige etc. kan ændre demokratier til det modsatte ekstremt hurtigt. I 5 år var Danmark ikke et demokrati, men besat af en nabo, der absolut ikke ønskede demokrati.

Derfor kan "folk vil forsvare vore demokratiske rettigheder, når det bliver nødvendigt" allerede være for sent, hvis vi ikke tager vores forholdsregler inden "det blir nødvendigt". Demokratiet skal ikke først forsvares i morgen, men hver eneste dag. At vente til i morgen er, som jeg skrev: (det ligger åbenbart i den menneskelige natur) at fortrænge den ubehagelige fortid og erstatte den med "de gode gamle dage", "det sker aldrig igen", "aldrig mere krig", osv.

Jeg nægter at lulle mig i søvn med "det går jo nok".




-------------
PRUTTERHUNDEN - hurtigere end lyset!

http://www.nettipsforum.dk/topic20485_post127616.html" rel="nofollow - Nettips Brugervejledning



Print side | Luk vindue

Forum Software by Web Wiz Forums® version 12.04 - http://www.webwizforums.com
Copyright ©2001-2021 Web Wiz Ltd. - https://www.webwiz.net