Microsoft gør klar til at tvinge alle Windows 10-brugere over på en ny version af styresystemetTechgiganten Microsoft planlægger automatisk at opgradere alle Windows 10-brugere til den nyeste version af styresystemet – nemlig Windows 10 22H2. Meldingen kommer samtidig med, at Microsoft har udmeldt, at Windows 10 21H2 udgår fra support 13. juni 2023. Det skriver https://www.windowscentral.com/software-apps/windows-10/microsoft-will-force-all-windows-10-users-to-upgrade-to-version-22h2-next-month" rel="nofollow - Windows Central . "Windows Update vil automatisk starte en funktionsopdatering til Windows 10-forbrugerenheder og ikke-administrerede virksomhedsenheder, der er ved eller inden for flere måneder efter, at servicen er afsluttet. Dette holder din enhed understøttet og modtager månedlige opdateringer, der er kritiske for sikkerhed og økosystemsundhed," skriver Microsoft i et https://click.linksynergy.com/deeplink?id=kXQk6%2AivFEQ&mid=24542&u1=wp-dk-4172641983391345700&murl=https%3A%2F%2Flearn.microsoft.com%2Fen-us%2Fwindows%2Frelease-health%2Fwindows-message-center%233081" rel="nofollow - Microsoft Learn-dokument. Når Windows 10 21H2 udgår, betyder det, at denne version af Windows ikke længere vil modtage opdateringer – ej heller sikkerhedsmæssige. Sikkerhedsopdateringer er dog det primære for Windows 10-brugere, da Microsoft har meldt ud, at det er slut med nye funktioner til Windows 10, da fokus ligger på Windows 11. Det fremgår ikke konkret, hvornår den automatiske opdatering til Windows 10 22H2 vil ske, men mediet skriver, at det sandsynligvis bliver 13. juni. Windows 10 bliver først sendt i graven til oktober 2025, og derefter vil ingen versioner af Windows 10 modtage sikkerhedsopdateringer. kilde : https://www.computerworld.dk/
|